Barsk hestekur i vente
 | |
 |
For at kunne gennemføre mere effektive besparelser allerede i begyndelsen af 2011, har kommunalbestyrelsen i Egedal Kommune på sit møde onsdag den 27. maj besluttet at fremrykke en spareplan, der skal reducere de årlige budgetter med 75 millioner kroner. Det betyder, at et sparekatalog med forslag for cirka 100 millioner kroner nu allerede sendes i høring i syv uger efter kommunalbestyrelsens statusseminar den 25. juni. Dermed kan kommunalbestyrelsen allerede på sit møde den 25. august førstebehandle budgetforslag for 2011-2014. Politikerne har desuden besluttet, at der allerede i år skal indføres et ansættelsesstop for at bremse udgifterne. Ansættelsesstoppet medfører, at alle ansættelser, også genbesættelser, skal godkendes af direktionen. - Det kan da godt være at der bliver behov for at afskedige medarbejdere, som følge af at der skal spares, siger borgmester Willy Eliasen. Det er jeg naturligvis ked af , men når husholdningen skal løbe rundt, så må vi sætter næring efter tæring. Det gør man også i sin egen private husholdning og må vente med at købe nyt TV, til man har pengene. Det er imidlertid nødvendigt, at der spares for at vi kan rette op på kommunens dårlige økonomi og det er vigtigt at det gøres nu så vi ikke skal gennem denne opslidende proces år efter år. Jeg håber at alle der er med i konstitueringen nu viser, at den konstituering vi lavede i november sidste år efter valgt, hvor alle fik del i magten, nu også betyder, at alle er med til at tage et medansvar for at få rettet op på økonomien, siger borgmester Willy Eliasen, og tilføjer: Men det er nu også min fornemmelse, at alle bakker op på det her, når vi når frem til realitetsforhandlinger i august.
Kommunen skal spare omkring 100 mio. -alle skal være med i spareplanen
Af Aage Krogsdam
Egedal Kommunen skal spare 75 millioner kr. om året de næste tre år. Det er det mål, som kommunalbestyrelsen arbejder med, og det er nødvendigt, hvis kommunen skal undgå at blive sat under administration fra statens side. Så alvorlig er situationen. Kommunalbestyrelsen er inden for de sidste par måneder blevet orienteret om situationen af økonomi- og personaledirektør Henrik Buch Nielsen. På flere møder med kommunalbestyrelsen har han gennemgået kommunens økonomi og oplægget skal nu bruges som udgangspunkt for de kommende budgetforhandlinger i kommunalbestyrelsen.
På Venstres medlemsmøde den 20. maj på Stenløse Rådhus gennemgik økonomidirektøren det samme oplæg, som kommunalbestyrelsen er blevet præsenteret for. På de kommende sider i medlemsbladet bringer vi med tilladelse fra Henrik Buch Nielsen og borgmester Willy Eliasen uddrag af de væsentligste konklusioner i det omfattende økonomiske materiale.
Henrik Buck Nielsen delte sit indlæg op i fire hovedafsnit:
1. Signalement af Egedal Kommune
2. Den økonomiske situation
3. Årsagen til problemerne
4. Løsninger.
Signalement af kommunen
Egedal kommune er karakteriseret ved at have det næstlaveste udgiftsbehov i landet, samt at have et relativt højt beskatningsniveau i forhold til lands-gennemsnittet, men også i forhold til gennemsnittet i Region Hovedstaden. Desuden har vi et relativt højt serviceniveau (13. højeste i landet), sagde Henrik Buch Nielsen, og fortsatte: Samtidig har vi et højt demografisk udgiftspres sammenlignet med det landsgennemsnitlige niveau (7. højeste i landet). Det vil sige, at vi har mange ældre, som har behov for pleje mv.. Når vi ser på kassebeholdning er den mindre end landsgennemsnittet. Med hensyn til anlægsniveauet så svarer det til landsgennemsnit. Om arbejdsløsheden sagde Henrik Buch Nielsen, at Egedal faktisk har landets laveste ledighedstal og det var jo meget positivt. Ledigheden lå lige under 2 procent, mens den på landsplan er omkring 5 procent. Med hensyn til udgiftsbehovet og skattegrundlaget er det sådan at Egedal har et udgiftsbehov pr. indbygger på omkring 42.000 kr. mens beskatningsgrundlaget i 2009 var cirka 170.000 kr. pr. indbygger. Det betyder at Egedal ligger i den lave ende med hensyn til udgiftsbehov og i den høje ende med hensyn til beskatningsgrundlaget. Ingeniørfirmaet Rambøl har lavet en undersøgelse af de administrative udgifter pr. indbygger og her ligger Egedal på en udgift på cirka 6300 kr. pr. indbygger, hvilket er på niveau med Frederikssund, mens Allerød og Furesø ligger noget højere, Furesø på 6800, men eksempelvis Lyngby-Tårbæks udgifter kun er på 5900 pr. indbygger.
Om udviklingen i befolkningstallet sagde Henrik Buch Nielsen, at det langsomt stiger i de kommende år fra 41500 i 2010 til 42800 i 2020. Men samtidig er der en voldsom vækst i gruppen af ældre, der er uden for arbejdsmarkedet.
Den økonomiske situation
Regnskabet for 2009 viser et underskud på 31 millioner kroner. Årsagen hertil er at budgettet til især voksn handicappede mv. er overskredet med næsten 35. millioner kroner. Desuden er budgettet for handicappede børn overskredet med 15. millioner kr. Det er især udgiften til børn, der er i fremmedpleje, som er steget voldsomt. Hvis der ikke gøres noget her vil disse poster eksplodere igen i 2010 og ydereligere i 2011. Kassebeholdningen skal allerede i år øges betydeligt ellers er der ikke engang penge til udbetaling af lønninger senere på året til kommunens ansatte. Kommunens står derfor overfor nogle økonomiske udfordringer, fortsatte Henrik Buch Nielsen. Det er nødvendigt at skabe balance mellem skatteindtægter og de skattefinansierede drifts udgifter samt de skattefinansierede anlægsudgifter. Udviklingen i befolkningens sammensætning med færre børn og flere ældre er også en stor udfordring. (demografi). Desuden er der politiske ønsker til de kommende års budgetter. Vi skal opbygge en kassebeholdning til imødegåelse af uforudsete udgifter og investeringer. Endelig; hvad vil udviklingen generelt i den danske økonomi betyde for Egedal Kommune. Det ved ingen. Som den sidste udfordring kan nævnes at Kommunerne har overtaget beskæftigelsesindsatsen i en tid med stagnerende ledighed. Det er også svært her at vurdere, hvad det vil betyde for Egedals økonomi.
Årsagerne til kommunes problemer
Da Egedal kommune blev en realitet for fire år siden var oplægget til politikerne, at man skulle stræbe efter det laveste udgiftsniveau på alle driftsområder. Men virkeligheden viste sig hurtigt at blive noget andet, og i stedet blev det ofte det højeste niveau, der blev fællesnævner. Den politiske situation efter valget med magtfordelingen i kommunalbestyrelsen gjorde det jo ikke nemmere at styre økonomien, selvom det ikke er hele forklaringen. En del af forklaringen skyldes også, at der har været en slap økonomistyringskultur. Ingen har rigtigt turde skære igennem og holdningen? budgettet er vejledende? synes at have bredt sig i både det politiske og administrative liv i Egedal, sagde økonomidirektøren.
Løsninger
Der skal spares, og det vil uden tvivl føre til et lavere serviceniveau. Men en strammere styring af økonomien kræver politisk accept. Desuden skal der planlægges langsigtet, og målet skal fastholdes. Der skal laves et nyt sparekatalog med spareforslag på 100 millioner kr. og så skal der spares 75 millioner kr. således at der er 25 millioner kroner til politiske prioriterings-muligheder.
Følgende muligheder for at spare :
Skatteforhøjelse er en mulighed. Her giver 1 procentpoint 67 mio. kr. ? efter straf mm til regeringen betyder tilbagebetaling, således at der er 15,5 mio. kr. tilbage i 2011. Sættes grundskyldpromillen op til maksimum 34 promille, det vil sige ekstra 10,02 promille i forhold til i dag, giver det 76 mio. kr. men efter straf er der cirka 19 mio. kr. tilbage til kommunen. Under alle omstændigheder bliver der tale om lavere service niveau. Men økonomien er vanskelig at styre. Henrik Buch Nielsen opstillede 8 gyldne regler for styring af de specialiserede sociale områder:
1. Styrbarheden afhænger af holdninger
2. Organisationen skal tilpasses kommunalbestyrelsens målsætninger
3. Bevillinger er bindende ligesom på andre området ? serviceniveau skal besluttes i sammenhæng med bevillingen
4. Faglighed og økonomi skal gå hånd i hånd i visitationen
5. Dyre beslutninger bør træffes i samråd
6. Beslutninger om for eksempel anbringelsestype bør løbende tages op
7. Budget skal være styringsværktøj ? derfor sæt pris og mængder på
8. Afrapportering om aktivitetsudvikling og økonomi er et ?must?
Om Egedal kommunes økonomiske politik opstillede økonomidirektøren nogle mål og midler:
1. Strukturel balance
2. Øget kassebeholdning
3. Budgettering (forsigtighed)
4. Planlægning og sikring af handlemuligheder gennem opsparing
5. Forberedt til fremtiden
6. Fastholdelse af kommunens værdier i ejendomme og anlæg
7. Gæld
8. Tillægsbevillinger
9. Kommunaløkonomiske aftaler
Til slut i sit indlæg fremsatte Henrik Buch Nielsen et sæt konklusioner og anbefalinger omkring løsningen af kommunens økonomi:
Plan I
Grundlæggende gode forudsætninger for at drive en kommune
Højt beskatningsgrundlag
Lavt udgiftsbehov
Som andre relativt gunstigt stillede kommuner er Egedal ikke en af de store nettomodtagere
Det strukturelle driftsoverskud ikke tilstrækkeligt til at finansiere anlægsbehovet
Enten reducere udgifterne eller øge indtægterne
Udgifterne til det specialiserede socialområde stiger kraftigt
skal bremses
Plan II
1. Kommunalbestyrelsen skal tage et klart politisk ansvar for styring
2. Overvej bruttobevillinger så der både styres på udgifter og indtægter
3. Vurdér om udgiftsniveauet skiller sig ud i forhold til andre sammenlignelige kommuner
4. Mere præcise budgetforudsætninger
5. Følge udgiftsudviklingen på det specialiserede socialområde
6. Rammestyring fastholdes ? d.v.s. ingen tillægsbevillinger
Økonomi- og personaledirektøren sluttede med at sige, at der naturligvis altid er usikkerhed om en økonomisk plan kan holde. Man kender nemlig ikke de kommende skatteindtægter, konsekvenserne af regeringens aftaler, jobsituationen, styring af udgifterne på det specialiserede sociale område. Og endelig kan nye uforudsete udgifter eller indtægter dukke op.
Efter det meget deltaljerede og meget klare budskab fra Henrik Buch Nielsen var der debat blandt de fremmødte. Alle der tog ordet bakkede op om at problemerne skal løses og at der skal spares og at skatteforhøjelser ikke er vejen, men at der ikke kan undgås serviceforringelser i kommunen.
Sund økonomi ønskelig
| |
 |
Af formanden for kommunneforeningen, Egedal Venstre, Peter Schott
Det er nødvendigt, at vi har fokus på Egedal Kommunes økonomi meget mere end tidligere ved de kommende budgetforhandlinger.
Man har de seneste år brugt flere penge end godt er. Dejligt, at vi har en borgmester i Willy Eliasen, der melder klart ud, der skal findes omkring 100 millioner kroner i den kommunale pengekasse - et sparekrav.
Vi skal sikre en sund kommunal økonomi, så vi undgår yderligere besparelser mit i finansår og blive fri for de evindelige tilbagevendende store besparelser til stor irritation for både administration og borgere uanset alder.
Endvidere er det heller ikke hensigtsmæssigt, at enkelte sager med sparekrav dukker op på kommunalbestyrelsens dagsorden. Det fremgår på det seneste, hvordan en enkelt sag fylder spalte plads i vore lokale medier for og imod den pågældende udgift.
Det der forplumrer sagen er, at sagen behandles som en enkelt sag. Sagen vil helt sikkert se helt anderledes ud, når der dukker et sparekatalog op fra administrationen på ikke mindre end 100 millioner kroner. Den enkelte sag skal så vurderes i forhold til mindst 50 andre områder, så vil den verserende sag blive behandlet på en langt mere seriøs facon.
Jeg finder det naturligvis ganske naturligt, at man som forældre og medarbejdere kæmper for sagen. Men når enkelte politikere laver politisk forplumring af sagen så ?..!
Konklusion: Hele sparekataloget på bordet og hold så sagerne op mod hinanden, tag debatten og tag så de nødvendige beslutninger.
Så klar er udfordringen. Det betyder på jævnt dansk, at vi de kommende år skal være påholdende og turde tage de nødvendige beslutninger.
Toppen af siden