Erhverv
Venstre ønsker et dynamisk erhvervsliv med et varieret detailhandelsudbud 

Venstre vil i valgperioden fokusere yderligere på at skabe og støtte virksomhedernes muligheder for etablering og vækst.
Skabe flere private job ved at gøre kommunen attraktiv for nye virksomheder - styrke service i forhold til at støtte erhvervslivet gennem et nyt erhvervscenter med blandt andet en erhvervschef, konferencer, virksomhedsbesøg, gode rammevilkår, og ved at guide hurtigt og effektivt gennem myndighedsområdet.

Venstre vil sikre grunde til både erhverv og boliger, så vi er på forkant med infrastruktur og udvikling. Bosætning og øget fokus på erhverv i hele kommunen øger skatteindtægter og velfærd.

Venstre ønsker at støtte etablering af et kontorhotel for nystartede og mindre virksomheder.

Venstre vil fremme initiativ og iværksætteri mest muligt. Sikrer kommunen, at idérigdom, passion og viden veksles til økonomisk vækst, skaber det nye, lokale arbejdspladser.

Venstre vil planlægningsmæssigt understøtte og fremme den digitale udbygning.
- Øget fokus på turisme og oplevelse.
- Køb lokalt, støt vores lokale håndværkere og detailhandelen.