Alt om vælgerforeninger

Vælgerforeningerne er Venstres fundament

Venstre er Danmarks bedst organiserede parti med mere end 300 vælgerforeninger fordelt over hele landet. Vælgerforeningerne er Venstres fundament, og det er her medlemmer, organisationsfolk, kandidater og folkevalgte har rod.

De mange vælgerforeninger og medlemmer giver Venstre en unik styrke, som er afgørende for det politiske arbejde - både til daglig og i valgkampagner. Venstres vælgerforeninger skal varetage en række centrale opgaver, der er vigtige for, at Venstre kan opnå succes ved valgene.

Medlemstegning er en af de vigtigste opgaver. En velfungerende vælgerforening giver mulighed for at komme i kontakt med mange mennesker gennem aktiviteter, politiske begivenheder og engagement.
Vi ved af erfaring og undersøgelser, at mange medlemmer tegnes via personlig kontakt. En stor undersøgelse blandt partiernes medlemmer, foretaget af Københavns Universitet i 2012, viser, at den primære tilskyndelse til at melde sig ind i Venstre var personlig kontakt. Det var tilfældet for 27 pct. af Venstres medlemmer. Til sammenligning blev kun 4 pct. medlem på grund af en annonce.

Medlemspleje er mindst lige så vigtigt som medlemstegning. Det er i regi af vælgerforeningen, at Venstres medlemmer har deres primære engagement. Et engagement, der kan udvikle sig til at fokusere på mere end det lokale. Vælgerforeningen er stedet, hvor medlemmerne ”vokser op”, og det er derfor vælgerforeningernes opgave at tage sig godt af medlemmerne, så de har lyst til at fortsætte deres engagement i Venstre.

Politisk indflydelse er omdrejningspunktet for Venstre – også i vælgerforeningerne.
Venstres medlemmer kan opnå politisk indflydelse via vælgerforeningens politiske engagement – lokalt som kommunalt, regionalt og nationalt. Her giver vælgerforeningen en unik mulighed, som ingen andre partier har.

I andre partier har man organiseret sig i store enheder, med kun én forening i hver kommune.

I Venstre er der ikke langt mellem medlem og formand. Vælgerforeningen er et naturligt samlingspunkt for borgere, der ønsker at komme i dialog med deres politikere. Vælgerforeningens rolle er også at være synlig og aktiv i nærområdet. Vælgerforeningen skal fokusere på at komme helt ud, hvor borgerne er. Vælgerforeningen er en unik platform til at sikre indflydelse på rigtig mange aspekter i lokalsamfundet.

Opgaver og ansvar

En vælgerforening i Venstre har en række vedtægtsbestemte opgaver. Opgaverne varierer alt efter, hvilken ”type” vælgerforening det drejer sig om. Det kan derfor være nyttigt at læse Venstres vedtægter igennem. Du finder dem her.

Formanden for vælgerforeningen har det overordnede ansvar for varetagelsen af foreningens opgaver. Udover de vedtægtsbestemte opgaver er der en række mere specifikke opgaver, som formanden også skal varetage. Det er afholdelse af generalforsamling, bestyrelsesmøder, økonomi og regnskab samt repræsentation i andre organisatoriske led i Venstre.

Type 1: Vælgerforening i en kommune med flere vælgerforeninger

Du er formand i én blandt flere vælgerforeninger i kommunen. I en kommune med flere vælgerforeninger er der også en kommuneforening, der tager sig af bl.a. kommunalvalgkamp.

Vedtægtsbestemte opgaver:

• Tegne og gentegne medlemmer.
• Medlemsaktiviteter og tilbud til vælgere.
• Deltagelse i nærdemokratiet.
• Sikre V-aktivitet i nærområderne.
• Kommunalvalg – evt. med opstilling af kandidater, hvis kommuneforeningens generalforsamling beslutter det. Du kan læse mere om rekruttering af kandidater her.
• Kontakt til folkevalgte.
• Foreningsadministration – medlemsregistrering og kontingentopkrævning. Dog med mulighed for at bede kommuneforeningen om at løfte opgaver vedr. medlemsregistrering samt kontingentopkrævning.
• Kontingentfastsættelse for vælgerforeningen.
• Deltagelse i valg og afstemninger.

Type 2: Eneste vælgerforening i kommunen

Du er formand for den eneste vælgerforening i kommunen, der samtidig løfter de opgaver, som en kommuneforening skal udføre. Du er som formand medlem af Venstres Hovedbestyrelse.

Vedtægtsbestemte opgaver:

• Tegne og gentegne medlemmer.
• Medlemsaktiviteter og tilbud til vælgere.
• Deltagelse i nærdemokratiet.
• Sikre V-aktivitet i nærområderne.
• Foreningsadministration – medlemsregistrering, kontingentopkrævning, kredsbestyrelse og regionsbestyrelse.
• Kommunalpolitisk handlingsprogram.
• Beslutning om opstilling af kandidater til kommunalvalg. Du kan læse mere om rekruttering af kandidater her.
• Kampagner forud for kommunalvalg.
• Kontakt til Venstres gruppe i kommunalbestyrelse/byråd.
• Koordinator for politiske netværksgrupper.
• Administration af evt. offentlige tilskud (partistøtte).
• Kontingentfastsættelse for vælgerforeningen og muligvis kommuneforeningen i mellem.
• Valg til kredsbestyrelse.
• Valg til regionsbestyrelsen.
• Deltagelse i øvrige valg og folkeafstemninger.

Det daglige arbejde

Formanden har sammen med bestyrelsen ansvaret for den daglige drift af foreningen mellem de årlige generalforsamlinger. Der skal bl.a. vælges en næstformand, sekretær og kasserer. Af vedtægterne fremgår det, hvor stor bestyrelsen skal være samt andre rammer for arbejdet i foreningen - f.eks. at bestyrelsen kan fastsætte de nærmere retningslinjer for sit arbejde i en forretningsorden. Eksempel på en forretningsorden finder du her.

Hvis vælgerforeningen har egne vedtægter, må ingen bestemmelser heri stride mod Venstres vedtægter med tilhørende vejledning. Har vælgerforeningen ikke egne vedtægter, gælder bestemmelserne i Venstres vedtægter. Venstres vedtægter med vejledning og en række særudgaver kan du hente her.

Generalforsamling

Vælgerforeningens bestyrelse vælges af Venstres medlemmer på generalforsamlingen. Formanden har ansvar for indkaldelse og afvikling af den årlige generalforsamling. I vedtægterne er der en række frister og bestemmelser, som skal overholdes, for at generalforsamlingen kan afholdes lovligt.

Vælgerforeningens generalforsamling skal således holdes inden 1. marts. Er foreningen den eneste vælgerforening i kommunen, skal man følge de frister, som gælder vælgerforeninger, og ikke frister for kommuneforeninger.

Generalforsamlingen skal indkaldes ved skriftlig meddelelse til medlemmerne (mail, brev eller annonce) med mindst 6 ugers varsel. Samme varsel gælder ekstraordinære generalforsamlinger.

I vedtægterne fremgår det, hvilke punkter der som minimum skal være på generalforsamlingens dagsorden. Du kan finde vedtægterne her.

Vær opmærksom på, at formanden skal aflægge en beretning på generalforsamlingen. Som inspiration udsender Landsorganisationen hvert år omkring årsskiftet et inspirationsmateriale med titlen ”Nok et emne til beretningen”.

Bestyrelsesmøder

I forretningsordenen bør det fremgå, hvor mange bestyrelsesmøder man som minimum ønsker at holde. Et godt udgangspunkt er fem-seks møder årligt.

Formanden har ansvar for, at der indkaldes til bestyrelsesmøder. Det er op til bestyrelsen, om man vil holde åbne bestyrelsesmøder, hvor alle medlemmer har mulighed for at observerer. Generelt kan det anbefales at holde så åbne møder som muligt. Sørg for, at der i god tid indkaldes til bestyrelsesmøderne, og at der er lavet en dagsorden til mødet.

Vær opmærksom på, at vi alle er medlem af Venstre, fordi vi er interesseret i politik. Start derfor dagsordenen med en politisk drøftelse, og tag først de organisatoriske punkter derefter. Sæt en sluttid på mødet, så alle ved, hvornår man kan forvente at være færdig – og sørg for at holde tiden.
Formanden er automatisk mødeleder og bør derfor forberede sig godt på mødet.

Find mere inspiration til afvikling af bestyrelsesmøderne i materialet ”Mere politik. 47 konkrete ideer til vælger- og kommuneforeninger”

Økonomi, regnskab og kontingent

De nyeste vejledning og skabeloner til regnskaber kan findes her.

En vælgerforenings regnskabsår følger kalenderåret. Det er vigtigt at sikre sig, at foreningens bankforbindelser får en opdateret fuldmagt/tegningsret, når der er kommet nye personer til.

På den årlige generalforsamling skal der fremlægges et revideret regnskab for det forgangne år. Regnskabet skal revideres af de to revisorer, som er valgt på den forudgående generalforsamling. Formanden og kassereren er ansvarlig for at lave det årlige regnskab og få det revideret hos revisorerne.

På generalforsamlingen skal kassereren også fremlægge et budget for det kommende år. Budgettet bygger bl.a. på indtægter fra medlemskontingent. Kontingentet er oftest den primære indtægtskilde for vælgerforeningen.

Noget af kontingentet kan overføres til kommuneforeningen, mens kredsbestyrelse, regionsbestyrelse og Landsorganisation får deres andel efter opkrævningen. På generalforsamlingen vedtages også prisen på medlemskontingent for det efterfølgende år.

Det hele skal spille sammen

Venstre har en lang historie præget af tusindvis af medlemmer og mange organisationsfolk, folkevalgte og frivillige. Venstre er forankret ude i lokalsamfundene, hvor mennesker lever og har deres dagligdag. Når Venstre står sammen, og alle led i Venstres organisation trækker i samme retning, er vi i stand til at præge samfundet i en liberal retning.

En ny vælgerforeningsformand kan med fordel kontakte formændene for kommuneforeningen, kredsbestyrelsen, regionsbestyrelsen, det lokale Europaudvalg og evt. lokale netværksgrupper for at give sig til kende og tage en snak om det fremtidige samarbejde.

Vælgerforeningerne udpeger delegerede til Venstres Landsmøde, og vælgerforeningen er sikret repræsentation i kommuneforeningens bestyrelse. I kommuner med flere vælgerforeninger skal der være en repræsentant fra hver vælgerforening i kommuneforeningens bestyrelse. Det behøver ikke at være formanden. Samarbejdet kan foregå på mange måder.

Medlemmerne er den bærende kraft i Venstre. Det er medlemmerne, der bestemmer, hvem der skal indtage posterne i de forskellige organisationsled, og hvem der skal være kandidater for Venstre og derved have muligheden for at blive politikere i byråd, regionsråd, Folketinget og Europa-Parlamentet.

I Venstres vedtægter er det beskrevet, hvilke opgaver der skal løses af de forskellige organisationsled – vælgerforeninger, kommuneforeninger, kredsbestyrelser, regionsbestyrelser osv. Det er naturligvis vigtigt, at man i de forskellige organisationsled fokuserer på at løfte de opgaver, man har ansvaret for. Samt at man fastholder fokus på egne opgaver fremfor hellere at ville kaste sig over de opgaver, som løses andre steder i Venstres store organisation. Det er lige så vigtigt, at alle medvirker til at skabe sammenhæng og synergi i Venstre. Det er den samme sag, vi kæmper for, og derfor skal den samlede indsats løftes ved at bruge hinandens styrker og få det hele til at spille sammen i respekt for hinandens arbejdsopgaver.

Her kan du finde ”Samarbejde på tværs”. Her beskrives opgaver og sammenhænge i Venstres organisation - herunder også koblingen til VU og LOF. Der gives desuden eksempler på, hvordan hvert enkelt organisationsled kan række ud mod de andre dele af organisationen og dermed bidrage til at styrke sammenhængskraften i Venstre, så vi skaber et endnu mere slagkraftigt parti – til glæde for alle organisationsled i Venstre.

Vi er et parti, der står for frihed til at være forskellige, og respekt for det enkelte menneske. Det gælder også i Venstres organisation. Venstres foreninger og bestyrelser er forskellige. Styrker, muligheder og udfordringer er forskellige fra lokalsamfund til lokalsamfund, fra kommune til kommune og fra region til region. Der skal være respekt for de opgaver, som vi hver især har påtaget os at løse for Venstre, og der er frihed til at finde forskellige løsninger. Naturligvis sætter vedtægterne nogle rammer – men der er meget store frihedsgrader inden for de fælles rammer.

Vær opdateret

Læs Organisationsnyt, hvor Venstres Landsorganisation altid sender nyeste viden til jer som organisationsaktive. Hvis ikke du får nyhedsbreve, kan du gentilmelde dig her.

Vigtige fokuspunkter

Formanden og bestyrelsen bør som minimum tage hånd om følgende helt centrale områder i det løbende arbejde i foreningen:

Arbejdsprogram

Sørg for, at der på generalforsamlingen fremlægges et arbejdsprogram eller en oversigt over aktiviteter for det kommende år. Arbejdsprogrammet er en hensigtserklæring for, hvad man vil arbejde med i vælgerforeningen det kommende år f.eks. medlemskampagne, medlemsaktiviteter, arrangementer, projekter i nærområdet m.v.

Lokalpolitisk aktivitet

Det er bestyrelsens opgave at sikre, at Venstre har aktivitet i nærområderne. Det kan ske ved synlig aktivitet som afholdelse af møder, happenings eller anden form for aktivitet. Man kan f.eks. bestræbe sig på at være til stede med en bod, hvis der bliver åbnet en ny legeplads eller indviet en ny cykelsti.

Man kan også være til stede i den lokale debat gennem deltagelse på møder, ved repræsentation i landsbyrådet, menighedsrådet eller børnehavens forældrekontaktråd, eller gennem indlæg i det lokale blad.
Der er mange måder at synliggøre Venstres engagement i lokalsamfundet.

Handlingsplan for nytegning og gentegning

Bestyrelsen bør udarbejde en konkret handlingsplan for, hvordan den vil håndtere henholdsvis nytegning og gentegning. Sæt f.eks. mål for, hvor mange medlemmer der skal værges pr. år, og hvordan det skal gøres.
Lav målrettede indsatser ved udvalgte lejligheder, hvor f.eks. borgmesteren eller jeres folketingskandidat er til stede.

Spørgsmål og svar

Kan vælgerforeningen selv holde opstillingsmøder af kandidater til kommunalvalget?

Opstillingsproceduren i forbindelse med kommunalvalg vedtages på kommuneforeningens generalforsamling, hvor alle Venstres medlemmer har stemmeret. Det skal senest ske på generalforsamlingen i året for kommunalvalget. Der er intet i vejen for, at man her kan beslutte, at opstilling af kandidaterne til kommunevalget sker ved opstillingsmøder i vælgerforeningen.

Skal det være formanden, der er vælgerforeningens repræsentant i kommuneforeningens bestyrelse?

Nej. Vælgerforeningens bestyrelse kan selv bestemme, hvem der skal være vælgerforeningens repræsentant.

Skal man være medlem for at kunne deltage i vælgerforeningens aktiviteter?

Det er ikke noget krav. Jo flere, der er med i aktiviteterne, jo bredere kommer Venstre ud. Det er dog samtidigt vigtigt at få spurgt, om pågældende ikke vil være medlem af Venstre og derved både få bl.a. medlemsrettigheder og informationer samt være med til at finansiere Venstres arbejde.

Fem spilleregler for takt og tone i Venstre

Venstres medlemmer er engagerede mennesker. Det kan nogle gange føre til konflikter. Derfor er det godt at huske på, at vi skal behandle hinanden ordentligt og med respekt - selv om vi er uenige.
Man kan derfor med fordel opstille disse fem spilleregler for god Takt & Tone i bestyrelsen såvel som hele vælgerforeningen:

• Vi mener det alvorligt, når vi taler om frihed, frisind og fællesskab.
• Vi vil handle efter, at det vi gør, skal gavne Venstre.
• Vi vil samtale og lytte for at opnå en forståelse.
• Vi behøver ikke at være enige i alt.
• Vi vil respektere flertallets beslutning. Man er nødt til at anerkende og acceptere, at flertallet bestemmer. Er man ikke med i flertallet og dermed ikke har ”fået sin ret”:
  • Må man anerkende og acceptere afgørelsen.
  • Være uenig i afgørelsen, men med respekt for flertallets beslutning.
  • Være uenig, og så prøve igen en anden gang.
  • Være så uenig i afgørelsen, at fortsat medlemskab i Venstre er uforeneligt med ens grundlæggende holdning og/eller offentlige kritik.

Nedlæggelse af vælgerforeninger

Der har desværre i de senere år været en bølge af sammenlægninger af foreninger i Venstre. Venstre havde ca. 750 vælgerforeninger i 2000 mod ca. 340 vælgerforeninger i dag.
Det har kostet mange medlemmer, og det har kostet politisk indflydelse. Der er derfor brug for alle kræfter i arbejdet med at sikre levedygtige og velfungerende vælgerforeninger. Er din forening i farezonen for nedlæggelse eller sammenlægning, så kontakt Venstres Landsorganisation.
Vi kan hjælpe med at få klaret fordele og ulemper – og ikke mindst bidrage med praktiske oplysninger. Kontakt VLO her.