Karsten Søndergaard, 54 år.
Bor i Smørum

Jeg har boet i Smørum siden 1993 og er gift med Anni, som er leder i et pensionsmæglerfirma. Vi har til sammen fem børn mellem 18 og 29 år.

Jeg har været borgmester siden februar 2017, hvor jeg overtog stafetten fra Willy Eliasen. Inden da var jeg 31 år i Nordea, heraf de fleste år som filialchef. 

Jeg har været valgt til byrådet i snart 20 år. 

Fritiden går med hus og have samt en løbetur. Jeg cykler til rådhuset, hvis jeg ikke skal bruge bilen.

Jeg holder meget af jobbet som borgmester og nyder udfordringen med at få et samlet byråd på 21 personer med vidt forskellig baggrund til at samarbejde. Vi har de seneste år fået skabt en robust økonomi i Egedal, som giver mulighed for fokus på vækst og velfærd. Det er vigtigt for mig, at være synlig og i dialog med borgere, erhvervsliv og foreninger.

FØLG KARSTEN PÅ FACEBOOK